Tidligere svar

Nodemateriale med musik i 7/8 takt

Spørgsmål

Kan I foreslå nodemateriale med musik i 7/8 takt; det er sikkert fra Østeruropa. Instrumenteringsforslag: 1. stemme + 2. stemme + rytmegruppe.

Svar

Claus Jørgensen udgav for en del år siden nogle nodehæfter: Ska' vi danse jugoslaviske folkedanse 1-2. Desuden findes der nogle hæfter af Daniel Helldén: Kördans 1-4, som indeholder folkesange og -danse fra Middelhavsområdet (for blandet kor og instrumenter, men du kan måske nøjes med at bruge to af stemmerne).
Begge dele rummer melodier i 7/8, og begge dele kan du finde og bestille via www.bibliotek.dk
Samme sted kan du søge mere generelt på noder til musik fra den region. Det vil have placeringen 78.776 (Balkan), 78.777 (Grækenland) eller 78.778 (Eks-Jugoslavien). Det kan du udnytte i søgningen. Gå i avanceret søgning, vælg i rullegardinet 'DK5 hovedplacering' og skrive emnetallet med et ? efter (f.eks. således: 78.776?) og kombiner med materialetype 'noder' og vælg ud af det, du får frem. Du kan ikke på forhånd vide, om der er melodier i 7/8 takt, men sandsynligheden er stor

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive