• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Bøger med det laveste lus tal

Spørgsmål

Hvordan finder jeg bøger med det laveste lus tal?

Svar

hej Rie
Jeg ville ønske jeg kunne give dig en enkel opskrift, men den findes ikke.
MEN - der er nogle muligheder, du kan prøve. Hvis jeg læser dit spørgsmål rigtigt, vil du gerne selv søge på nettet, så jeg vil anbefale dig at bruge www.bibliotek.dk, da her findes nogle gode afgrænsningsmuligheder.
De laveste LUStal er 2-3, 4 og 5, men det kan du ikke søge på, det giver nogle mystiske resultater.
Hvis du skriver "let at læse" i søgefeltet + klikker på prikken med "flere søgemuligheder" (lige th. for søgefeltet), så åbner der sig forskellige muligheder for at afgrænse yderligere. Sæt flueben udfor"bøger" og sprog (dansk) og klik på søg. Nu får du et HAV af hits, som du skal afgrænse yderligere. Nu skal du forsøge dig med de muligheder, der ligger ude til venstre, f. eks, fagligt niveau/ lettal/lixtal/målgruppe etc.
Alternativt skal du gå på dit lokale bibliotek og spørge efter børnebibliotekaren, som ved, hvor de lette bøger står. På mit bibliotek står de allerletteste= lydrette bøger i en samlet gruppe allerforrest, men praksis er forskellig, så spørg personalet. De kan også finde en oversigt over let- og lus og lixtal :-)
Pøj, pøj, håber du kan bruge anvisningen, ellers må du endelig vende tilbage :-)

27-11-2018

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive