Tidligere svar
Forlængelse af lånetid
SpørgsmålHej
Hvordan kan jeg forlænge lånetiden for de bøger, jeg har lånt?
Du kan forny dine lån på følgende måder:
- Log på dit lokale biblioteks hjemmeside, og forny dine lån under "Min konto"
- Ring til dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.
- Hvis du har en smartphone, kan du downloade appen "Biblioteket", hvor du kan logge ind og forny dine lån.
- Hvis du har opgivet dit mobilnummer til biblioteket, kan du forny dine lån på sms.
- Eksempel for Herlev Bibliotek: Send en SMS med beskeden: herlevbib forny alle til 1910. Du vil modtage en kvittering, der fortæller dig at alle lån blev fornyet – eller at nogle lån blev fornyet og andre ikke fornyet. OBS: Hvis du kun ønsker at forny ét materiale, skal du i beskeden skrive herlevbib forny [materialenummer] (eks: herlevbib forny 5132398749)
Vi kan i biblioteksvagten desværre ikke forny eller forlænge materialer, da biblioteksvagten er en national spørgetjeneste betjent af bibliotekarer fra hele landet, og vi har ikke adgang til hinandens bibliotekssystemer.
Hvis dit lån er reserveret til en anden, kan dit lån ikke fornyes.
Jeg håber at det var et fyldestgørende svar. Rigtig god weekend.
30-10-2022
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive