Tidligere svar

Kvinder og distancearbejde.

Spørgsmål

Jeg er ved at lave et projekt i IT om distance arbejde indenfor IT. Jeg har oplevet flere kvinder, der har fået en eller flere dage med distancearbejde efter de har fået deres første barn og umiddelbart virker det som den optimale løsning på at kunne få mere tid sammen med familien. Men hvilke konsekvenser er der ved denne arbejdsform?
Jeg kunne derfor godt tænke mig at undersøge hvilke konsekvenser distancearbejde har for det psykiske og det sociale miljø samt for ens livsform.
Ydermere kunne det være interessant at se om det har nogle konsekvenser for arbejdsgiveren.
Jeg har dog lidt svært ved at finde noget materiale om emnet og vil derfor gerne have jeres hjælp.

Svar

Ved at søge i google.dk (skriv distancearbejde konsekvenser) kom bla. dette link frem:
http://www.dhs.dk/Kerneydelser/Ansaettelsesvilkaar/Distancearbejde.aspx
Det kommer rundt om en del af emnet.

Opslag i bibliotek.dk (under netdokumenter) på distancearbejde gav nedenstående henvisning til faktalink.dk (indeholder grundige artikler om forskellige emner, som du normalt kan læse og printe ud på dit lokale bibliotek, og der er som regel litteraturhenvisninger og henvisninger til websteder):

TIDSSKRIFTARTIKEL (NETDOKUMENT)

Distancearbejde
Karen Carlsson

I: FaktaLink [online]. - 1997-12-21
Emne: distancearbejde ; telearbejde ; hjemmearbejde ; arbejdsforhold
Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at indrette kontorarbejdspladser derhjemme
Lit. og Internetadresser

Faktalinket er at læse på denne adresse, men måske kan du kun læse det fra et bibliotek der abonnerer på Faktalink:
http://www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=dist

I bibliotek.dk kan du også benytte emneordet telearbejde.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Hvem svarer på spørgsmål lige nu?
Lene Gentofte Bibliotekerne
MetteVordingborg Bibliotekerne
SimonSyddansk Universitetsbibliotek