SRP om islamisk radikalisering i Danmark
SpørgsmålHej bibloteksvagten. Jeg er igang med at skrive SRP og har i den forbindelse akut brug for hjælp til at finde noget kvantitativ emperi omkring radikalisering i danmark til dette underspørgsmål: "Diskutér, hvilke faktorer der har betydning for islamisk radikalisering i Danmark. Inddrag indsigter fra dokumentaren samt selvvalgt kvantitativ og kvalitativ empiri og sociologisk teori".
Jeg kan finde rigtigt meget information om de fremmedekrigere som er rejst fra danmark til eksempelvis syrien for at deltage i de militante kampe, men det er meget svært at opstøve noget som helst information om den radikalisering som forgår herhjemme. Er det mon noget i kan hjælpe med?
Jeg har været på DST.dk, og har desuden fundet nogle artikler som jeg linker til nedenfor, men de fokusere meget på fremmedkrigere, og giver ikke særligt meget data og statistik over hvilke faktorer der har betydning for islamisk radikalisering i Danmark.
Her er nogle af de links jeg allerede har fundet.
https://pet.dk/-/media/mediefiler/pet/dokumenter/analyser-og-vurderinger/vurdering-af-terrortruslen-...
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-11-03-raekke-af-terrorangreb-i-europa-to-eksperter-giver-et-bud-p...
https://www.icct.nl/publication/foreign-fighters-phenomenon-eu-profiles-threats-policies
https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/uui/bilag/94/1093169.pdf
Jeg håber i kan hjælpe.
Jeg er rigtig vild med det, du allerede har fundet.
Jeg skal nok finde lidt til dig, men først vil jeg fortælle dig, hvordan jeg gør, når jeg vil finde sådanne data frem.
Først og fremmest går jeg til https://scholar.google.com for at finde artikler og lignende.
I dit tilfælde søgte jeg på islamisk radikalisering danmark
Umiddelbart kommer der ikke noget kvantitativt frem, men en masse rapporter og undersøgelser. Jeg finder dernæst nogle af de undersøgelser frem og går ind og kigger på deres litteraturliste for at finde ud af, hvor de har deres kvantitative empiri.
Her er en blanding af noget af det Google Scholar foreslog, samt hvad jeg fandt inde i litteraturlisten på nogle af artiklerne/rapporterne.
Radicalization among Young Muslims in Aarhus
Voldelig transnational aktivisme(i Dansk Sociologi, 2015)
Konvertering til islam i danske fængsler - vejen ud af kriminalitet eller ind i radikalisering? (I Tidsskrift for Islamforskning)
Mediernes fremstilling af radikalisering & islam (Specialeopgave på Aau)
National handlingsplan - Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering (Justitsministeriet, 2016)
Forebyggelse af radikalisering, miskendelse og muslimsk minoritetsidentitet (i Tidsskrift for Islamforskning 2010)
Nyt studie: Oplevelsen af at være udenfor fører til radikalisering blandt vestlige muslimer (artikel i Information 2019)
“They Think We Are a Threat to Their Culture”: Meta-Cultural Threat Fuels Willingness and Endorsement of Extremist Violence against the Cultural Outgroup (Det studie, som foregående artikel i Information henviser til)
Jeg håber, at det kan hjælpe dig godt på vej. Og husk også at tjekke nogle af de andre hits, som selve søgningen i Google Scholar giver.
Pøj pøj med opgaven!
12-03-2023
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive