Skønlitteratur om trafficking
SpørgsmålHej Biblioteksvagt(en)
Jeg går i 3.g og skal til at påbegynde et tværfagligt forløb, der skal munde ud i en synopsis med henblik på en mundtlig eksamen til sommer.
Det overordnede emne er "Rejser" (i fysisk forstand), og da kombinationen af de to fag skal være fra to forskellige fagfakulteter, må jeg fx ikke vælge engelsk og dansk.
Mit valg af emne er "Trafficking", og fagene har jeg valgt skal være samfundsfag og et sprogfag (dansk/engelsk). Her opstår problemet imidlertid, for jeg kan ikke komme i tanke om noget skønlitterært, der handler om trafficking (udover Millennium-trilogien, men den er for lang) og som jeg delvist kan udnytte min viden fra samfundsfag til at analysere, fortolke og sætte i perspektiv, så det hele går op i en højere enhed.
Hvis du/I kender nogle noveller eller en forholdsvist kort roman, der omhandler mit emne, vil jeg meget gerne høre fra jer, for jeg har meget brug for det.
Der findes flere skønlitterære værker om trafficking - desværre er de ikke korte!
De korteste jeg har kunnet finde er:
Dirty work / Julia Bell ; oversat af Lis Andersen. - [Kbh.] : Thorup, 2008. - 204 sider
Pigen Oksana fra Rusland er lokket til Vesteuropa som sexslave, men da hun møder den velhavende engelske pige Hope, får det store konsekvenser for dem begge Tekst på dansk Originaludgave: 2007 Fra 13 år
eller
Anna Pihl - rygtet vil vide / Dorthe Roholte. - 1. udgave. - [Kbh.] : TV2, 2008. - 182 sider
Ellers kan jeg nævne:
- Anna Grue : krimi : Dybt at falde paperback udgave 302 sider
- Box 21 : krimi / Anders Roslund, Forum, 2008. - 391 sider. -
- Aldrig mere fri : krimi / Sara Blædel. 2008. - 375 sider
- Et glas mælk, tak roman / Herbjørg Wassmo ; Lindhardt og Ringhof, 2007. - 406 sider
- Grænsen / Knut Faldbakken ; Vindrose, 2007. - 298 sider
- Smuds : krimi / Katarina Wennstam Lindhardt og Ringhof, 2008. - 362 sider
- Manden med det lille ansigt : krimi/ Helene Tursten; Aschehoug, 2007. - 286 sider.
- Westend : roman / Jesper Bernt, Jeff Matthews ; efter en historie af Jesper Bernt. Aschehoug, 2007. - 427 sider
Med hensyn til sekundærlitteratur til skønlitteratur, kan du på dit lokale bibliotek søge i basen "Litteraturtolkninger" men om der er nogen der har tolket på ovenstående bøger, kan jeg dog ikke sige med sikkerhed.
Noveller:
- Ubestemmelsessteder / Morten Søndergaard ; med grafiske arbejder af Jørgen Haugen Sørensen. - [Kbh.] : Brøndum/Aschehoug, 1996. - 60 sider : ill.
Korte lyriske prosastykker om det sociale og geografiske rum, hvor luderne, narkomanerne og de socialt udstødte færdes på Vesterbro i København
Om trafficking kommer ind her, kan jeg desværre ikke se, måske ikke når den er fra 1996 - det kræver du lige kigger den igennem.
En vigtig fagbog:
- Købt eller solgt : om prostitution og trafficking
redigeret af Birgitte Graakjær Hjort, fotos: Sara Helena Kangas
1. udgave. 2008. 125 sider, illustreret
Faktalink som du kan printe ud på dit gymnasium via Skodapakken; Her har du overskrifterne:
Baggrund for kvindehandel
Indledning
Hvad er kvindehandel?
Hvilket slags problem er kvindehandel?
Hvordan definerer FN kvindehandel?
Hvorfor findes der kvindehandel?
Hvad er feminisering af fattigdom?
Hvor omfattende er den internationale kvindehandel?
Hvor omfattende er kvindehandel i Europa?
Hvor finder kvindehandel til Europa sted?
Hvor omfattende er kvindehandel i Danmark?
Hvilke sager har der været i Danmark om kvindehandel?
Hvad er konsekvenserne af kvindehandel?
LÆG SPECIELT MÆRKE TIL KILDERNE I FAKTALINK, OG DET LINK TIL SØGNING I BIBLIOTEK.DK!
Rigtig meget held og lykke med opgaven!
12-11-2012
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive