Tidligere svar

Hvornår bruger man "i" og "på" ?

Spørgsmål

Hvornår bruger man ’i’ og ’på’? Fx på eller i Grønland.

Svar

På Dansk Sprognævns hjemmeside (http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-spoergsmaal/i-eller-p-grnland) under "Ofte stillede spørgsmål" fandt jeg følgende svar:

Spørgsmål: Hedder det på Grønland eller i Grønland? Og hvad med Island?

Svar: Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere. Der er imidlertid nogle sprogbrugere der mener at man viser mest respekt over for Grønland og Island ved at bruge i fordi man på denne måde sprogligt anerkender at de to øer er selvstændige områder.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive