Tidligere svar

Overtoner

Spørgsmål

Jeg vil gerne vide mere om overtoner.
Når alle toner har overtoner, hvad er der så specielt ved overtonemusik og sang. Fremkommer overtoner ved at lade tonen fortsætte med at klinge, eller standser man overtonerne i f. eks. klassisk musik, så vi bliver "snydt" for den fulde oplevelse? Har man i Danmark tradition for at udnytte overtoner, eller er det kun visse steder i verden?

Svar

Jeg har fundet følgende links til dig, som forklarer lidt mere om overtoner. http://www.pernoergaard.dk/da/strukturer/overtoner/overtoner.html. Det er uddrag af en artikel om Per Nørgaards musik, så han arbejder i hvert fald bevidst med overtoner i sin musik. Af forklaringen fremgår at overtonerne er tonerne med det med dobbelt, tre gange fire gang.... svingningstal elelr hertz af grundtonen. Så til dit spørgsmål om man standser overtonerne, nej de klinger med.

Desuden forklares begrebet i
"Gads Musikleksikon", bd. 2: Sagdel, 2003 og herfra citeres:
"Overtone, benævnelse på de deltoner i en harmonisk række som ligger over grundtonen. Når en tone klinger, klinger samtidig et antal overtoner, hvis mængde og styrke er med til at karakterisere tonen, dens kvalitet og klangfarve. De forskellige instrumenters klang afgøres i høj grad af visse overtoners mere eller mindre fremtrædende karakter".
Iflg. "Den store danske encyklopædi", bd. 14, sp. 1 (1999) er eksempelvis en fløjte fattig på overtoner, mens en obo har mange høje og kraftige overtoner.

Endelig har jeg i www.bibliotek.dk fundet et par bogtitler hvor du kan læse mere om emnet. Bøgerne kan bestilles gennem dit lokale bibliotek

BOG

Løfvander, Skye
På syngende grund : arbejdsbog til Overtoner under huden
illustrationer: Skye Løfvander ...
2005. 79 sider, illustreret + 1 cd
Forlag: Sophia
Emne: overtoner ; overtonesang ; øvelser
Opstilling i folkebiblioteker: 78.26
Arbejdsbog med fokus på det konkrete og praktiske med at synge klare overtoner. Indeholder kapitler med både individuelle og gruppeøvelser og en medfølgende cd med sangøvelser
ISBN: 87-90702-18-2
og
BOG

Løfvander, Skye
Overtoner under huden : musikkens indre væsen
illustrationer: Skye Løfvander ...
2003. 390 sider, illustreret
Forlag: Sophia
Emne: overtoner ; overtonesang ; healing ; lydhealing ; musikterapi
Opstilling i folkebiblioteker: 78.101
Med udgangspunkt i overtonerækkens lovmæssigheder og disses betydning for begreberne proportion, harmoni og klang retableres forbindelsen mellem musikken og dens matematisk-filosofiske grundlag
Hertil findes arbejdsbog: På syngende grund
Med litteraturhenvisninger og internetadresser
ISBN: 87-90702-17-4

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Hvem svarer på spørgsmål lige nu?
EvaSvendborg Bibliotek
Jørn Svendborg Bibliotek
Kristian Biblioteket i Thy