• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Jura-roman

Spørgsmål

Hej Bibliotekvagten,

Jeg er en pige midt i 20’erne, som nu har læst samtlige af Lucinda Rileys bogudgivelser. Jeg kan godt lide historiske romaner, som ikke er alt for uhyggelige, men som jeg alligevel kan lære lidt af. Jeg er også lige blevet færdig, som jurist - så det kunne også være spændende at læse en roman om jura/advokat-verdenen. Jeg vil sådan set bare høre om, der er en roman I kan anbefale?

Svar

Uhh, der er skam mange romaner om og med advokater. Men personligt vil jeg anbefale Ian McEwans lille roman Barnets tarv om en kvindelig dommer, der står i et stort dilemma. Hun skal træffe afgørelse i en sag om en alvorligt syg 17-årig, der af religiøse årsager nægter at modtage blodtransfusion. Samtidig meddeler hendes mand, at han agter at kaste sig ud i en erotisk affære.

 
Ellers vrimler det jo med krimier, hvor jurister og advokater florerer. Fx kan du søge på retsvæsen og skønlitteratur, så får du følgende titler: https://bibliotek.dk/da/search/work?select_material_type=bibdk_frontpage%2Fbog&op=S%C3%B8g&term_subj.... Håber, at du får lyst til at læse nogle af disse. 
Fortsat god søndag aften fra Lykke

06-01-2019

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive