Tidligere svar

Bogtitler til 15 årig pige.

Spørgsmål

Forslag til bøger eller hvordan man kan søger efter bøger til en pige på 15 der ikke læser ret meget eller godt. De må ikke være for lange - så kommer hun ikke igennem dem, men indholdet skal helst heller ikke være for alt for små børn.

Svar

Jeg kan anbefale:

  • Kit A. Rasmussen: Spor af Liv,

    https://www.viborgbib.dk/ting/collection/870970-basis%3A55132399

    Liv forsvinder på vej hjem fra en bytur. Politiet bliver sat på sagen, men da efterforskningen går langsomt, tager Livs bror Julian og hendes bedste veninde Nora sagen i egen hånd. Lykkedes det dem at finde hende i live, og hvad har hendes klasselærer Kenneth med det hele at gøre? En spændende og letlæst krimi fra forlaget Alineas serie ”Sort Læseklub”. Med en masse handling og lidt større bogstaver. I samme stil findes også krimiserien ”Banden”.

     
  • Sarah Crossnan: One, https://www.viborgbib.dk/ting/object/870970-basis%3A52276632.

    Handler om to siamesiske tvillinger, der starter på high school og samtidig skal beslutte sig for om de tør lade sig operere og skilles fra hinanden. Der er meget lidt tekst på hver side og samtidig er historien meget fængende!

     
  • Lise Villadsen: Kvantespring, 

    https://www.viborgbib.dk/ting/collection/870970-basis%3A48137717

    Fantastisk fin bog om Astrid, der går i 1.g og er lillesøster til 3.g’erne Cecilie, der har angst. Hele familiens liv er præget af hensynet til Cecilie. Men Astrid har lyst til at være sammen med venner og er forelsket og optaget af alt det, gymnasielivet har at byde på. 258 sider men dejlig bog, der glider nemt ned :-)

Flere biblioteker har anbefalinger af ungdomsbøger eller Young Adult, som genren også kaldes. Google kan hjælpe dig til at finde dem. Skriv f.eks. "nemme ungdomsbøger" så vil du finde en artikel som denne: https://furbib.dk/nyheder/inspiration-unge/lette-boeger-unge-lix-5-23

16-02-2021

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive