Tidligere svar

Børn af forældre med for højt alkoholforbrug

Spørgsmål

Hej!

Jeg skal være gruppeleder i en gruppe unge 14-17 år, som er børn af forældre med et for højt alkoholforbrug. Er interesseret i film omkring dette emne til brug i gruppen. Skal bruges som udgangspunkt for snakke om deres problematik.

Svar

jeg har prøvet at søge lidt på alkoholmisbrug, forældre, børn og unge.
Der findes noget bogligt materiale, men ikke meget på film.

Der er lavet en række TV-udsendelser om emnet, som blev sendt på DR2 i marts 2009, men de er desværre ikke tilgængelige på bibliotekerne.
Hvis du har mulighed for låne på VIA (Center for undervisning, de gamle amtscentraler)kan du undersøge om de har udsendelserne optaget.

Nedenstående er en beskrivelse af de første 2 udsendelser:

Når mor og far drikker

Emne: børn ; forældre ; familier ; alkohol ; alkoholikere
Børn af alkoholikere betaler en meget høj pris for at vokse op i en familie med et for stort alkoholforbrug. De betaler dyrt både i løbet af barndommen, gennem deres ungdom og senere i voksenlivet.Over 120.000 danske børn vokser i dag op i en familie med alkoholproblemer

DVD (film): DR2, 2009. - TV-optagelse

1 : Opgøret med fortiden instruktør: Helene Moltke-Leth

Emne: børn ; forældre ; familier ; alkohol ; alkoholikere

Dansk tale
Produceret af The Compound
Børn af alkoholikere betaler en meget høj pris for at vokse op i en familie med et for stort alkoholforbrug. De betaler dyrt både i løbet af barndommen, gennem deres ungdom og senere i voksenlivet. I programmet møder vi Joy og Michael, der begge har oplevet massive svigt ved at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Efter mange års personlige nedture følger vi dem som voksne i deres forsøg på at komme overens med deres dystre fortid. Forældrenes alkoholproblem ligger stadig dybt begravet i dem begge, og vejen til forsoning med fortiden er brolagt med den ene udfordring efter den anden. Over 120.000 danske børn vokser i dag op i en familie med alkoholproblemer
Uds.dato: 01.03.2009

2 : de forsømte årtilrettelægger

Henrik Poulsen var lige ved at miste sin familie på grund af sit alkoholproblem. Hans børn var bange for ham, og konen Lone ville skilles. Henrik måtte vælge: Familien eller flasken. Han valgte at gå i antabusbehandling. Også resten af familien kom i samtaleterapi, og det har betydet alt for familien Poulsen at kunne tale åbent om det hele. Men nu er alkoholen igen begyndt at spøge i familien. Sønnen Tobias på 16 år er begyndt at gå til fester, og forældrene er oppe på mærkerne. Det er dog specielt Tobias' nogle år yngre søster Linette, der er knuget af frygt for, at storebror skal blive lige så utilregnelig, højtråbende og voldsom, som hendes far var, da hun var lille. Hele familien taler åbent om Henriks opførsel dengang, men også om den kollektive fortielse af problemerne, der varede ved, indtil Henrik en dag blev stoppet af politiet for spirituskørsel med hele familien i bilen. I dag, flere år senere, ser det dog ikke ud til, at alle skeletter er kommet ud af skabet endnu: Der bliver ikke talt om, hvorfor Henrik i sin tid overhovedet begyndte at drikke
Uds.dato: 14.03.2009

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Det er tirsdag og vi besvarer spørgsmål fra kl 8 til kl 22 - så lige nu holder vi fri.

Du er naturligvis velkommen til at sende os et spørgsmål. Så svarer vi, når vi er tilbage