Stive en præstekrave
SpørgsmålJeg har brug for gamle husholdningslærebøger, der beskriver proseccen med at stive tøj med rismel. Og gerne helt bestemt præstens pibekrave.
Tak for dit interessante spørgsmål til Biblioteksvagten.
For mange år tilbage blev jeg her på mit bibliotek stillet det samme spørgsmål, hvor jeg fandt en fin artikel om netop pibekraven. Den har vi gemt en kopi af i tilfældet at vi blev spurgt igen. Så et herligt spørgsmål at få. I artikelen beskrives hvordan man fremstiller og piber præstekraven efter vask med risstivelse. der står bl.a. at "nogle bruger hvedestivelse, men at det er som regel noget klisterværk". Artiklen er fra Holstebro museums Årsskrift, 1978, og jeg vedhæfter en kopi af artiklen i denne mail.
Dog står der ikke noget om mål og blanding af rissstivelsen, måske du kan bruge denne side, hvor der er en beskrivelse af stivning af flakoner, kjoler mm. https://www.livetpaaegegaarden.dk/2019/03/stivning-af-flakoner-kjoler-mm/
I Dansk husmoderleksikon bd. 2 fra 1955 har jeg fundet en mindre artikel om stivning med risstivelse. den vedhfter jeg også denne mail.
Jeg har desuden fundet en artikel, hvor Ebba Hauborg beskriver kunsten at pibe en krave. Den kan du bestille som digital kopi via dette link: https://kortlink.dk/2kt5f, hvis du laver en profil på bibliotek.dk og logger ind.
Og endelig så var så var der jo også artiklen fra Kristeligt Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kunsten-pibe-en-krave som min kollega gav dig i chatten.
Håber du kan bruge dette:-)
10-05-2023
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive