Tidligere svar

Sang af Søren Kragh-Jacobsen

Spørgsmål

Hej nu har jeg i mange år gået og sunget en sang af Søren Kragh-Jacobsen men har kun noget af teksten som lyder sådan " fik du sand mellem tærene igår før du gik i seng. Blev du våd og fik du pustede luft i din badering" og så noget med "sommerferie sommerferie sommer". Jeg håber at du kan hjælpe mig med at finde den for nu har jeg også sunget den for mine børn som nu mener at vi skal eje den dejlige sang.

Svar

Det var en svær en.
Ud fra de oplysninger, jeg kan finde frem til, tyder det på, at sangen stammer fra den periode (1971-1982), hvor Søren Kragh-Jacobsen var ansat i Danmarks Radio, B&U afdelingen. Han omtaler selv sangen i interview i forbindelse med pladen "Hinkeruder på motorvejen" (1975) med følgende bemærkning: "Karsten har aldrig afvist det, men jeg har altid været garant for sådan noget som sommerferiemelodierne: »fik du sand mellem tæerne igår« og andre aktuelle ret ligegyldige sange, som bare var kønne og havde nogle ord, der passede til den situation, vi nu lavede radio om, ikke." [Her citeret efter: http://dvm.nu/hierarchy/periodical/mm/1976/03/?show=data/periodical/b/d/5/1976%2003%2003.tkl&type=pe....
Da sangen næppe er udgivet, vil jeg foreslå at rette henvendelse til
Filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, Solvænget 8, 2100 København Ø. Ifølge De gule sider har hans kontor telefon 39 20 80 54 og fax 39 20 80 57.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive