Sorte lam ???
SpørgsmålHvad er årsagen til at nogle lam er sorte? Er det generne? Kan hvide får føde sorte lam selvom "faderen" er hvid?
SvarJa, det er generne, der afgør hvorvidt et får bliver hvidt eller sort. Hvide får kan godt føde sorte lam, selvom både moderen og faderen er hvide, hvis de bærer sorte gener, der dog ikke er kommet til udtryk i deres egen pels. Det vil ifølge Wikipedia ske i 25% af tilfældene (http://en.wikipedia.org/wiki/Black_sheep#Biological_origin). Nedenfor kan du læse en mere uddybende (men også lidt vanskeligt tilgængelig forklaring).
Gennem Google fik jeg adgang til denne tekst på en af Gyldendals hjemmesider: globus.digibib.dk/dwn6756.pdf
I teksten kan læses følgende:
"I andre tilfælde overtrumfer det ene gen det andet. Et
får, som er homozogot med gener for mørk pelsfarve,
er selvfølgelig mørkt, men et får, der er heterozygot
med hensyn til pelsfarve, således at det har et gen for lys
pels og et andet gen for mørk pels, vil blive lyst. Genet
for lys pels overtrumfer altså genet for mørk pels. De
gener, som blot skal være til stede i et enkelt allel for at
komme til udtryk, kaldes for dominante gener.
De gener, som overtrumfes, og derfor skal være til
stede i dobbelt portion for at komme til udtryk, kaldes
recessive eller vigende gener.
Ved krydsningsforsøg giver man ofte de forskellige
gener bogstavbetegnelser efter følgende retningslinjer:
Dominante gener betegnes med store bogstaver
fx L for lys pels hos får, og det tilsvarende vigende gen
m for mørk pels."
Her kan du finde en foklaring på ordet homozogot, som angiveligt er det modsatte af heterozygot:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Genetik/homozygot
12-11-2012
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive