Tidligere svar

udviklingen af vindkrafts industrien i Danmark og Sverige

Spørgsmål

Jeg har to ting som jeg har brugt en del tid på at efterforske i forbindelse med mit speciale om udviklingen af vindkrafts industrien i Danmark og Sverige
1) Jeg kunne virkelige godt bruge nogle holdnings tilkendegivelser for de store elselskaber i Sverige (Wattenfall, sydkräft mm.) og Danmark (Elsam, Elkraft) angående deres holdninger til hvilke former for energi typer (Atomkraft, kul, vandkraft, mm.) Som de generelt mener man bør satse på i hvert land, fra og omkring oliekrisen (1973) op til og med 2000, samt deres specifikke holdning og forventinger til vindkraft i samme periode. specielt 70erne og 80erne kunne det være meget rart for mig at finde nogle udtaleser om deres syn på de nationale energi forsyningers fremtid.

Det andet ville være hvis i har en idé til hvor jeg kunne finde de samme selskabers procentvise fordeling af energi ressource til produktion af elektricitet over tid gerne fra så langt tilbage i 1970erne som muligt.

Håber at mine spørgsmål er tilstrækkelig konkrete, ellers så skriv endelig tilbage.

 

Svar

Dit spørgsmål falder i 2 dele, så vidt jeg kan se:
1) holdningen i Sverige og Danmark op til år 2000 - og specifikt hos elskaberne - til energianvendelse / former for energityper
2) statistik på energiforbruget og dets fordeling på energityper - gerne også for de enkelte elselskaber / energiselskaber.

ad 1) vedr. "energiholdninger"
Det kan være vansklige at spore holdningerne for perioden 1970 - 2000.
En mulighed er at søge i avisdatabasen Infomedia, som dog ikke går meget længere tilbage end til 1990.
Et andet "søgested" er www.bibliotek.dk: prøv f.eks. følgende søgninger:
energipolitik OG danmark
energipolitik OG danmark OG historie
energipolitik OG danmark OG dong
(gentag samme søgninger med Sverige)

Vedr, danske forhold vil jeg umiddelbart anbefale følgende bøger af Mogens Rüdiger:

Rüdiger, Mogens:
DONG og energien
1. udgave, 1. oplag. Kbh., Handelshøjskolens Forlag, 1998, 294 sider, illustreret (nogle i farver)
Emne: Dansk Olie og Naturgas ; naturgas ; olie ; historie ; energipolitik ; Danmark
Opstilling i folkebiblioteker: 66.5
Med litteraturhenvisninger, Med engelsk resumé, ISBN: 87-16-13420-6

TIDSSKRIFTARTIKEL
Disputatsopposition : DONGs plads i dansk energipolitik
Historie. - 2007, nr. 2. - S. 165-179
Per Boje
I: Historie. - 2007, nr. 2. - S. 165-179
Emne: Rüdiger, Mogens ; 1, Dansk Olie og Naturgas ; DONG og energien ; Energi og regulering ; naturgas ; olie ; historie ; energipolitik ; Danmark
Oppositionsindlæg ved forsvaret af Mogens Rüdigers doktorafhandling "Dong og energien" (Handelshøjskolens Forlag, 1998) og "Energi og regulering. Energipolitisk regulering og DONG A/S 1972-2004" (Handelshøjskolens Forlag, 2007)
Med engelsk resume Med litteraturhenvisninger .

BOG
Rüdiger, Mogens
Energi i forandring.
1. udgave, 1. oplag. S.l., DONG Energy, 2011, 167 sider, illustreret (nogle i farver)
Emne: energiforbrug ; naturgas ; olie ; historie ; energipolitik ; Danmark
Opstilling i folkebiblioteker: 66.5
Med litteraturhenvisninger .

Vedr. svenske forhold prøv at søge i Libris på nogenlunde samme måde som i bibliotek.dk: http://libris.kb.se/

ad 2) statistik på energiforbruget og dets fordeling på energityper

Energistyrelsen udgiver opgørelser over energiforbruget mm. i Danmark.
På Internettet findes der tal fra 2001 og frem, se http://ens.netboghandel.dk/Navigering/Emnemenu/enrgoekonomi.aspx?page=3
Fra midten af 1980'erne findes det i papirform:

Energistatistik / Energistyrelsen
Forlag/år: København ; 1990- ;
Emneord: Energi; Energistatistik; Danmark; Energy; Energy statistics; Denmark
ISBN/ISSN: 09064699
Udgiver: Papirudg. 1990- 2003
Web 2001-
Udgiver: Energistyrelsen; Energiministeriet

Olie og gas i Danmark, efterforskning og produktion
Adgang: Web
Forlag/år: København ; Energistyrelsen ; 1986-1990, 1998- ;
Sprog: Dansk; Senere titel: Danmarks olie og gasproduktion
Emneord: Olieindustri; Gas; Naturgas; Olieindustrien; Olieselskaber; The oil industry; Oil companies; Natural gas; Olie, udvinding
ISBN/ISSN: 09032819
Udgiver: Web 1998-
Papirudg. 1986- 1990

Prøv også Danmarks Statistik for tal for energiforbruget, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/energi/energiforbrug.aspx
Og Statistikbanken, www.statistikbanken.dk/ENE3H
og Publikationer fra Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/StE/statistiske-efterretninger.aspx
og http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/StE/statistiske-efterretninger.aspx

Energistatistik, Sverige:
Svensk Energi, http://www.svenskenergi.se/Elfakta/Statistik/
Energimyndigheten, https://www.energimyndigheten.se/Statistik/
Statistiska Centralbyrån, http://www.scb.se/sv_/Hitta-statistik/Statistik-efter-amne/Energi/

24-04-2014

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Det er mandag og vi besvarer spørgsmål fra kl 8 til kl 22 - så lige nu holder vi fri.

Du er naturligvis velkommen til at sende os et spørgsmål. Så svarer vi, når vi er tilbage