• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Dansk Standards publikationer

Spørgsmål

Kan man låne Dansk Standards publikationer. Specifikt handler det om DS/EN 13501-1 Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele

Udgaven fra 2018.

 

 

Svar

Syddansk Universitetsbibliotek abonnerer på publikationerne fra Dansk Standard og biblioteket udlåner gerne disse standarder til andre biblioteker. 

Det Kgl. Bibliotek, Aarhus har abonnement på databasen Dansk Standard/DS Katalogen, som indeholder en oversigt over gældende standarder, men desværre ikke indeholder selve standarderne i fuldtekst.
Biblioteket oplyser følgende om tilgængelighed ift. standarder:
Det Kgl. Bibliotek – Aarhus har en næsten komplet samling af danske standarder (DS). Kun de standarder, der er udgivet i bogform (dvs. samlinger af standarder), kan findes i katalogen.
Indtil marts 2000 haves trykte standarder i løsblade, - ordnet efter DS, DS/EN, DS/ISO osv.
Fra og med april 2000 er DS kun tilgængelig på CD-ROM. Hverken de løse standarder eller CD-ROM kan hjemlånes. Kontakt dit bibliotek om mulighederne for at få en kopi.
Efter februar 2005, skal du også kende "varenummer" + udgivelsesdato fra DS-databasen for at kunne få en kopi.


Der står ikke om en kopi er gratis, eller om man kommer til at betale for en kopi.

Det Kgl. Bibliotek, København har også standarderne, men standarderne er ikke umiddelbart tilgængelige, så man skal sende en mail til kontakt@kb.dk med oplysning om den konkrete standard, så får man efterfølgende svar fra den relevante afdeling om muligheden for at se standarden på læsesalen.

På Dansk Standards hjemmeside - https://www.ds.dk/da
kan man også hurtigt tjekke en konkret standard for at se, om den er gældende, og hvis ikke, hvilken standard der skal anvendes i stedet. 
Ved klik på menupunktet "Køb standarder" kommer man til webshoppen:
https://www.ds.dk/da
og her er det muligt at klikke videre på konkrete emner og finde en oversigt standarder på de forskellige emneområder.

I dit konkrete tilfælde vil jeg anbefale, at du beder dit lokale folkebibliotek om at bestille den ønskede standard hjem til dig fra Syddansk Universitetsbibliotek - jeg har tjekket, at standarden er gældende. 

01-10-2019

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive