• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

ordsprog af Sokrates

Spørgsmål

Hej biblioteksvagt

Jeg søger ordsproget af Sokrates

Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.

Jeg skal bruge det som en henvisning i opgave, men kan ikke finde kilder dertil.

Er det fordi det slet og ret ikke er et rigtigt citat, men er blevet opfundet i folkemunde over år?

Hilsen

Sidsel

Svar

Hej Sidsel

Generelt er det sådan at Sokrates ikke selv skrev nogen værker. Det er forskellige af hans elever, herunder Xenofon og Platon, som de bedst kendte, der efterfølgede har skrevet værker med og om ham, og hvorigennem vi kender til citater som skulle stamme fra ham. 

Lige nøjagtig den del du søger dér, lyder meget som noget fra Sokrates' forsvarstale (også kaldet Apologien), som Platon gengiver, eller skriver den, og som ofte bliver beskrevet som det sokratiske paradoks, formuleret som "Jeg ved, at jeg intet ved". For en kort indførsel i den kan du læse mere her (på engelsk):

https://en.wikipedia.org/wiki/I_know_that_I_know_nothing

Nogen gange er det gengiver på dansk på følgende måde:

"klogest er den, der ved, hvad denne ikke ved"

Hvilket ikke er et direkte citat heller. Det er i afsnit 20 til 22 af forsvarstalen at Sokrates undersøger hvad han og andre ikke ved, og hvor der er nogle formuleringer der kommer tættest på citatet, hvis du vil kigge nærmere på det.

Du kan finde forskellige udgave af forsvarstalen til hjemlån her: https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=sokrates%27+forsvarstale&select_material_type=...

Og du kan finde den i en dansk, digital udgave her:

https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis:29095841

Håber du kunne bruge det, skriv endelig igen hvis det er 

20-04-2021

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive