K.T.A.S telefonskabe
SpørgsmålJeg er ved at skrive en bygningshistorisk udredning om arealernes anvendelse omkring det gamle Frederiks Hospital og Kunstindustrimuseet og er "stødt på" et par pragtfulde gamle K.T.A.S. telefonskabe (i ældre arkitektonisk stil) fra vel o. 1910. Byens Museum og TDC (K.T.A.S.) kan ikke hjælpe. Ved ikke, om det er fra bog eller artikel et svar muligvis kan findes.
Jeg undskylder, at jeg ikke ved sidste hjælp fra jer fik svaret positivt tilbage.
Mange hilsner til det meget kvalificerede team!
SvarDu kan prøve at kigge i bogen; 'KTAS i hundrede år' fra 1980. Den er at finde på Designmuseets Bibliotek, eller kan hentes hjem via www.bibliotek.dk
Du kan også prøve at kontakte 'Post & Tele Museet' beliggende i Købmagergade i København. De kunne muligvis have en idé om hvor telefonskabene stammer fra, nu hvor 'Københavns museum' ikke kan hjælpe.
Prøv ellers at kigge på denne hjemmeside; det kan være at du kan bruge nogle af de mange billeder til noget, eller indhente viden fra de eksperter som har været med til at levere indhold til siden. Det er virkelig en hjemmeside for entusiaster.
http://www.black-petersen.com/soren/telefonmuseet/
15-09-2015
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive