Tidligere svar

Jesuitternes pædagogik

Spørgsmål

Kære biblioteksvagt

Jeg henvender mig, da jeg gerne vil have hjælp til en mere specifik søgning i forbindelse med mit projekt om jesuitterordenen. Jeg har allerede fundet meget materiale gennem Statsbibliotekets hjemmeside, men mange af bøgerne er ret generelle.
Mere præcist søger jeg derfor nu materiale om jesuitternes pædagogik, særligt det, der kaldes den ignitianske pædagogik, som er opkaldt efter ordenens grundlægger, Ignatius af Loyola. Desuden søger jeg materiale om jesuitternes skolevæsen og deres universiteter, bl.a. er jeg interesseret bogen: "The Constitutions of the Society of Jesus", som er oversat af George E. Ganss. Dog har jeg ikke kunnet finde den i Statsbibliotekets register.

Jeg håber, I endnu en gang kan være mig behjælpelige

Svar

Hvis du i bibliotek.dk skriver ignatius i emnefeltet og derefter beder om at slå op i emneregisteret,
vil du finde Ignatius af Loyola med 22 henvisninger. Klik på den, så får du nogle titler, der må være relevante for din søgning. Hvis du vil udvide den, kan du søge på jesuits som emneord, men det giver uoverskueligt mange fund. Du kan i stedet for gå ind i emneregisteret lige som før og få en liste over emneord, der begynder med jesuits. Det er nok mere overskueligt.
Mht. bogen: Hvis du i fritekstfeltet skriver: society og jesus og constitutions, får du 3 fund, hvoraf den første er den, du efterlyser. Den kan du så bestille vha. den sædvanlige procedure.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive