• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Gamle bøger som lydbøger

Spørgsmål

Jeg har en forkærlighed for "gamle" bøger og på Bibliotek.dk kan man finde en hel del, så som Julian May's Saga of Pliocene Exile og Brian Aldiss Helliconia-trilogi - OG de findes som lydbøger, hvilket er min favorit.

Desværre kræver det adgang via. f.eks. Nota, hvilket jeg ikke helt kan forstå. Eller jo, jeg kan da sagtens se, at folk med intet eller stærkt nedsat syn, skal have adgang til den slags.

Det jeg ikke kan forstå er, at jeg som almindeligt seende, ikke kan få adgang til lydbøgerne? Siden de findes i "bibliotek"-regi, burde det vel - i det mindste i teorien - være tilgængeligt for alle?

Og i en verden, hvor lydbøger nu findes som digitale downloads, giver det absolut ingen mening for mig, da kø og fortrinsret jo helt er taget ud af diskussionen.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om rettigheder, men jeg kan ikke se, at det skulle være et anderledes problem end med bibliotekernes andre udlån - vi arbejder vel allerede under tro og love i forhold til ikke at kopiere/distribuere bøger og andet materiale?

Jeg er bare nysgerrig på, hvordan man evt. kunne få et "hul igennem" til de, der sidder med den slags beslutninger, for jeg mener helt sikkert, dette område trænger til en "opdatering".

På forhånd tak,

Jesper...

Svar

Teknisk er det selvfølgeligt muligt for alle at lytte til lydbøger fra Nota. Men det er ophavsretsloven som definerer adgangen til deres materialer. Om det er rimeligt eller ej, det skal jeg ikke kunne sige!

Men det har i sidste ende nok noget med vederlag at gøre.

Men selv i den almindelige digitale biblioteksverden, kan der være betingelser, for hvornår man kan låne hvad. På primært de nye titler har e-reolen sat begrænsninger for hvor mange titler der er ledige for udlån ad gangen. Det har noget med forretningsmodeller og ophavsret at gøre.

Kig på dette link om paragraf 17, og tag eventuelt kontakt til Nota for flere spørgsmål.

"Paragraf 17 og vilkår for brug af materialer"

https://nota.dk/om-nota/paragraf-17-og-vilk%C3%A5r-brug-af-materialer

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/202

Mail til: biblioteket@nota.dk eller nota@nota.dk

Du kan også tage kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen.

Mail til Slots- og Kulturstyrelsen:

E-mail: post@slks.dk 

Att: Biblioteker

 

22-12-2020

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive