• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Boganbefalinger

Spørgsmål

Hvis man syntes Vernon G Little af DBC Pierre var hylende morsom hvad er så det næste man skal læse?

Svar

Det er altid helt fantastisk, når man finder en bog, som bare fænger en. Men ligeså fedt det kan være, ligeså surt er det også, når den så er færdiglæst igen.

Jeg har ikke selv læst bøger af D B C Pierre, men jeg kan se, at han har skrevet flere forskellige bøger. Måske du har interesse i at læse flere af samme forfatter?

Jeg har derfor lavet en lille søgning til dig inde på bibliotek.dk. Der har jeg sat Pierre på som forfatter og sat emnet 'humor' på også. Der kommer fire forskellige titler, hvoraf Vernon G Little var en af dem. Måske de tre andre kan have interesse?

Du kan se de forskellige titler her, hvor du også har mulighed for at bestille dem hjem til dig bibliotek. 

Jeg håber, at du måske kan blive lokket af en af de andre titler og finder dem ligeså morsomme. 

Hvis ikke, så må du endelig skrive igen og så går vi videre i vores søgning efter god underholdning. 

17-12-2022

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive