Forslag til bøger
SpørgsmålMin datter på 12 har læst Gry Kappels Vildheks og Skammerens datter samt Rosenholm trilogiens. Sidstnævnte fangede hende i den grad. Nu har hun svært ved at komme i gang med en ny bog - har I ideer?
SvarHej
Jeg har selv en datter på samme alder, som især har været glad for følgende bøger. Jeg linker til dem på bibliotek.dk, hvorfra du selv kan bestille dem hjem via dit låner log-in fra eget bibliotek. (eller evt. slå dem op på dit eget biblioteks side - de har dem formentlig selv.)
Annemette Gravgaard Larsen - Mørkehav (ifølge min datter den bedste bog hun nogensinde har læst.) https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A38266861
Luc Hanegreefs - Vikingeblod https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A52843553
Kristina Ohlsson har skrevet en række børnekrimier - og gysere, som er meget spændende. F.eks. Mumiens gåde, Varulvens Hemmelighed og Zombiefeber. Dem syntes min datter var virkelig spændende. https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A52666465
Jeg vil også anbefale tegneserien Alene, som indtil videre er udkommet i 11-12 bind og som er virkelig spændende og velfortalt. Her er link til det første bind: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A47163048
Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne den ret nye tjeneste Buggi.dk - her kan din datter selv gå ind og via emojis definere, hvad hun selv lægger vægt på, når hun leder efter en bog. Skal den være spændende, sjov, sørgelig osv og hvor meget skal de forskellige dele fylde i forhold til hinanden - herefter kommer hjemmesiden så med forslag ud fra hendes individuelle præferancer. Og generelt er hjemmesiden god at surfe rundt på for at lade sig inspirere eller fange af en forside eller beskrivelse, der virker særlig spændende: https://buggi.dk/
Jeg håber at dette hjælper dig og din datter videre i jeres søgning. God weekend. :-)
11-03-2022
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive