• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

den katolske kirke, og deres holdning til videnskaben i renæssancen

Spørgsmål

Jeg vil gerne finde kilder til om emne om den katolske kirkes påvirkning af den videnskabelige udvikling i forbindelse med opdagelsen af jordens rotation rundt om solen.

Det er særligt informationer om den katolske kirke, og deres holdning til videnskaben i renæssancen der giver mig en del problemer.

 

Svar

Hej

Du er sikkert stødt på denne korte artikel selv, men hvis ikke er den relevant for dig: https://videnskab.dk/kultur-samfund/store-sammenstod-1-retssagen-mod-galilei

Se også disse:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/naturvidenskaben-var-laenge-et-kristent-projekt

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationen-og-videnskabens-verden/

Derudover vil jeg anbefale dig at besøge Systimes online-portal, hvis din skole giver jer adgang til dette, f.eks. via UNI-login. Her kan du søge på 'renæssancen', 'Gallilei' osv og formentlig finde nogle uddrag fra lærebøger, der uddyber ovenstående langt bedre og mere detaljeret. Her vil du formentlig kunne finde flere opslag i stil med dette: https://teknologihistorie.systime.dk/?id=603

Her er nogle bud på interessante bøger, du måske kan overveje at bestille hjem som fjernlån via bibliotek.dk (brug dit låner login fra eget bibliotek) eller få hjælp til at bestille fra eget bibliotek:

Renæssancen / Thomas Meloni Rønn & Henning Brinckmann.

Geografforlaget, 2006. - 47 sider.

Indhold: Konstantinopels fald ; Arven fra Romerriget ; En ny tid ; Italien i 1300-tallet ; Nye tanker bygget på gamle idealer ; Tema: Kunst og arkitektur ; Den teknologiske fremgang ; Tema: Det nye verdensbillede ; Tvivlen på guds ufejlbarlighed ; Opgøret med den katolske kirke ; Tema: De store opdagelser ; Martin Luther ; Luthers tanker - reformation ; Magten rykker mod nord ; Nederlandene gør oprør ; Ridderens endeligt ; Den spanske armada ; Danmark gør sin entre ; Myrderiet i religionens navn ; Den westfalske fred.

King, Margaret L.

The Renaissance in Europe / Margaret L. King. - London : Laurence King Publishing, 2003.

Sløk, Johannes

Da mennesket tog magten, 1989.

Forfatteren skildrer renæssancens usikkerhed og rådvildhed inden for bl.a. politik, økonomi, kunst, naturvidenskab og filosofi , og hævder, at nutidens afmagt og rådløshed udspringer af menneskets totale magtovertagelse den gang.

Her endnu en bog - følg link:

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=820050-katalog%3A9920741542105762

Jeg håber at dette kan hjælpe dig videre i din søgning. Held og lykke med opgaven & god weekend.

 

11-03-2022

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive