Benævnelse for en svanes unger
SpørgsmålHva hedder en svanes unger egenligt
SvarVi beklager ikke at have kunnet overholde din tidsfrist, men det har ikke være muligt, idet Biblioteksvagten er ubemandet fra lørdag kl. 16 til søndag kl. 14. - Jeg håber, at svaret alligevel har din interesse. -
Svanens unger benævnes "korrekt" svaneunger - ordet optræder i de gængse ordbøger, bl.a. Retskrivningsordbogen, MEN ordet "svælling" er også dokumenteret anvendt uden dog at have opnået "officiel status", se artikel i tidsskriftet Mål og Mæle. 2. årg.(1975), nr. 2, s. 2. - Her kan læeses, at Dansk Sprognævn oplyser, at ordet "svælling" - om svanens unge - kan dokumenteres helt tilbage til 1922 - på Herlufsholm, men ordets udbredelse har været meget begrænset - og er altså ikke optaget i hverden "Ordbog over det danske sprog" eller i denne store ordbogs efterfølger "Den danske ordbog" - så den korrekte betegnelse er "svaneunge".
På dette link kan du se en diskussion - blandt fugleinteresserede danskere - om netop dette emne:
http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=4&thread_id=8541
12-11-2012
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive