Tidligere svar

Buddhistiske munke og nonner

Spørgsmål

Hvorfor er de buddhistiske munkes dragter gule eller orangegule? Kan en buddhistisk nonne indgå i Nirvana efter sin død eller skal hun først genfødes som munk inden for hinayabuddhismen?

Svar

Der er utrolig mange gode sider om buddhisme på nettet. Hvis du søger i www.google.dk kommer der mange frem. Jeg har kopieret nedenstående fra et af disse links.
Reglerne for de buddhistiske munkes klædedragt er fastlagt i vinaya, hvor alle munkereglerne er beskrevet. Ifølge den nordlige skoles(Sarvastivadin) vinaya skal munkenes dragter være enten okkergule eller en mørk rød farve.

Grunden til dette var, at disse to farver ikke var særligt populære, fordi det var nogle grumsede jordfarver. Ligeledes skulle dragterne stykkes sammen af mange mindre stykker stof, fordi det var mindre værdifuldt end et sammenhængende stykke klæde, som var den normale klædedragt i datidens Indien. Altsammen tegn på, at munkene havde forladt det verdslige liv.

I Tibet blev den røde farve med tiden meget populær og der opstod "modefarver", i nogle perioder var det en vinrød nuance, der blev populær, til andre tider var det en mørkere rød.

Dette er måske også tilfældet med den gule farve, man ser i munkedragten i Thailand, hvor man kan se munke i lysende gule dragter.

I Kina og Japan var munkedragter sorte eller grå, fordi den gule farve var forbeholdt kejseren, og den røde farve var for personer med en høj rang.

Farverne er således kulturelt bestemte, der er ikke nogen symbolsk betydning.

I dette link er der forklaringer på alt muligt om de forskellige buddhistiske retninger, prøv at læse den igennem
http://www.faktalink.dk/doc/publish.php?linknavn=verebudd

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive